Hjemmebagt brød

  • 3 kopper (ca. 7,2 dl) hvede- eller grahamsmel
  • 1 pakke tørgær
  • ½ tsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 300 ml lunkent vand
  • 2 spsk. olie


Smør hele formen med olie. Drys et tyndt lag mel på formens indvendige flader.


Sigt alle de tørre ingredienser ned i et bagefad. Lav en fordybning i midten. Start med at hælde halvdelen af vandet i, og bland det hele med en stor træske. Fortsæt med at tilsætte resten af vandet lidt efter lidt. Når alt vandet er tilsat, skal dejen æltes med hænderne. Pas på ikke at overælte dejen. Hemmeligheden ved et godt brød er "florlette fingre". Form dejen til en kugle.


Tildæk bagefadet med husholdningsfilm eller et fugtigt viskestykke, og lad dejen hæve til dobbelt størrelse.
Slå dejen ned. Læg dejen ned i formen, og lad den hæve op til formens kant. Pensl med mælk, og bag
brødet ved 180 °C i en forvarmet ovn i 35 minutter. Åbn ovnlågen forsigtigt efter 35 minutter, så der ikke
lukkes for meget kold luft ind i ovnen. Stik en kødnål ned i brødet. Hvis der ikke hænger dej ved nålen, er
brødet bagt. En anden metode er at banke på brødets skorpe. Brødet er færdigbagt, når det lyder hult. Tag
brødet ud af formen, og lad det køle af på en rist.


Du kan variere opskriften ved at tilsætte 100 g af de følgende ingredienser til ovenstående grunddej:
• Fetaost og dampet spinat (husk at klemme alt det overskydende vand ud af spinaten).
• Stegte løgringe med lidt frisk rosmarin, smagt til med salt og peber.
• Soltørrede tomater opblødt i varmt vand og derefter hakket fint.
• Rosiner opblødt i marsala eller cognac og kandiserede citrusskaller.
• Ristede valnødder og tørrede abrikoser.
God fornøjelse! Og prøv at eksperimentere med andre gode ingredienser, som du godt kan lide!

Opskrift på hjemmebagt brød på gasgrill