RUBS

CITRUS-ANSJOS-RUB

  • Skal af 1 lime og 1 citron
  • 1 fed hakket hvidløg
  • 2 ansjoser, most
  • ½ tsk. groftkværnet salt

 

Bland alle ingredienserne godt i en skål, eller brug en morter for at få en fin pastakonsistens. Holdbar i køleskabet i op til 3 uger.
Perfekt til fisk eller fjerkræ. Bare gnid det på kødet før tilberedning.

GRØN RUB

  • 2 spsk. bredbladet persille:
  • 2 spsk. mynte
  • 1 tsk. citrongræs
  • 2 spsk. purløg
  • Evt. 2 spsk. fennikeltoppe
  • 2 spsk. citronkød
  • 2 spsk. grov sennep
  • 1 spsk. kapers
  • 2 fed hvidløg
  • Ristede og kværnede peanuts eller pinjekerner

 

Finhak alle ingredienserne, og bland dem godt.
Velegnet til kød, fisk, eller alt andet, hvad hjertet begærer.

Rubs til grill

SUMAK-RUB

  • 2 tsk. fennikelfrø
  • 1 tsk. ingefær
  • 2 tsk. stjerneanis
  • 2 tsk. kanel
  • 1 tsk. kryddernelliker
  • 1 tsk. sesamfrø
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. hvidløg

 

Hvis du vil snyde, så brug stødte krydderier direkte fra posen. Rist alle krydderierne på en tør stegepande, indtil
de frigiver deres aromastoffer.
Husk at røre konstant i blandingen med en træske. Tilsæt saltflager og hakket hvidløg.
Du kan også tørriste hele krydderier, indtil de begynder at ryge. Mal de tørre krydderier i en kaffemølle eller en
morter. Tilsæt saltflager, hakket ingefær og hvidløg. Velegnet til alle slags kød.

MULTIETNISK RUB

  • 1 spsk. sumak
  • Skal af 1 citron og 1 appelsin, tørret eller frisk
  • 2 spsk. persille
  • 1 tsk. hvidløg
  • 2 tsk. salt

 

Bland alle ingredienserne godt.
Velegnet til fisk og kylling.

AROMATISK FIVE-SPICE-RUB

  • 1 spsk. stødt kommen
  • 1 spsk. paprika
  • 1 tsk. tørrede løg
  • 2 spsk. tørrede rosenblade
  • 1 spsk. salt
  • 1 spsk. gurkemeje
  • 2 spsk. chiliflager
  • 1 spsk. tamarindpasta
  • 3 spsk. finthakket frisk persille
  • 2 spsk. ristede, kværnede pinjekerner
  • 1 knivspids peber

 

Bland alle ingredienserne godt. Opbevares i et lufttæt glas i køleskabet. Holdbar i op til 2 uger.

Opskrifter på rubs