Stegt kylling med grøntsager

  • 1 hel kylling, maks. 1½ kg
  • 1 knivspids sukker
  • 1 spsk. salt
  • 1 tsk. groftkværnet sort peber
  • Evt. 2 spsk. citronsaft
  • 1 spsk. af hver: finthakket timian, rosmarin og salvie
  • 1 kop (ca. 2,4 dl) vand til skysovs
  • 1 kg græskar skåret i 2 cm tykke stykker
  • Et drys kanel
  • 1 kg kartofler skåret i 1 cm tykke skiver
  • Salt og peber til tilsmagning
  • 1 spsk. olie

 

Skyl og tør kyllingen. Bland halvdelen af saltet og peberet med sukker, citronsaft og hakkede krydderurter. Gnid kyllingen indvendigt og på skindet med denne blanding. Lad kyllingen hvile så længe som muligt.


Bland græskarstykkerne med lidt salt og kanel. Drys resten af saltet og peberet på kartoflerne.


Varm bradepanden op ved kraftig varme i ca. 5 minutter. Pensl overfladen med olie.
Læg kyllingen med brystet nedad midt i bradepanden. Læg kartoflerne i kanten rundt om kyllingen. Læg låg på. Skru ned til middel varme, og steg kyllingen i 20 minutter. Vend kyllingen, så brystet vender opad, og læg græskarstykkerne rundt om kyllingen sammen med kartoflerne. Steg videre i 40 minutter, eller indtil der
strømmer klar væske ud af kyllingen, når der stikkes en kødnål i den tykkeste del af kyllingebrystet. Vend grøntsagerne en gang imellem for at undgå, at græskarstykkerne brænder på.


Løft kylling og grøntsager ud af bradepanden, og lav saucen. Hæld vand i bradepanden. Skrab lidt rundt i bradepanden for at frigøre al kødsaften. Reducer saucen til det halve. Si saucen, og server den sammen med kyllingen.


Bemærk: Du kan tilsætte andre grøntsager, f.eks. courgetter og gulerødder den sidste del af tilberedningstiden.


4-6 portioner.

Grill opskrift på stegt kylling med grøntsager